Skærmfri underholdning til børnene på ferien - her er 7 gode alternativer

Børn er optaget af skærme, og de kan være rigtig svære at slippe, selv når man er på ferie. For er man først inde i en rytme om, at underholdningen kommer via en skærm, så er den rytme svær at bryde.

Skærme er naturligvis ikke altid en dårlig ting, der findes mange gode spil, hvor børn kan lære og underholdes på en konstruktiv måde. En skærm kan også være fin til at underholde børnene, så man kan få dagligdagens gøremål gjort uden problemer.

Men når man først er på ferie et spændende sted, som hvis man nu har valgt familieferien til Mallorca denne gang, så kan det godt føles lidt spild af tid og penge, når hele ferien for børnene opleves gennem en skærm.

Derfor vil vi i denne artikel kigge lidt på, hvad børnene ellers kan underholdes med, så de får en pause fra skærmen, og så de får mulighed for at få en ferie, som de forhåbentligt sent vil glemme.

Squishes

Kender børnene ikke squishies, så er det en gylden mulighed for dem at lære dem at kende. De kan byde på timevis af underholdning. Der er et hav af forskellige squishies at vælge mellem. De kan være formet som bolde, figurer eller andre forskellige underholdende skabninger. Børn elsker squishes, og de giver den sjove følelse, når de klemmes, og når de leges med. Hvis man vil give sine børn en sjov og anderledes måde at blive underholdt på ferien. Så vælg en god squishy til formålet.

Kreativ leg

Man kan også lave nogle kreative lege. Her er der mange muligheder, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.

Kreative lege har mange former. Det kan være tegning, så man bare behøver blyant og papir, selvom farveblyanter nok altid vil være at foretrække, da de giver lidt længere underholdning, når tegninger også kan farvelægges.

Man kan også købe bøger, hvor der bare skal farvelægges, hvilket også kan give en masse koncentreret sjov.

Papir og saks kan skabe sjove muligheder for at skabe figurer og dekorationer. Det kræver måske at børnene bliver guidet en smule i mulighederne, men når de først har fanget det, kan det sikkert give noget underholdning i længere tid.

Derudover kan man også bruge lidt tid og skabe en skattejagt på hotellet. Man skal måske tjekke med personalet, om man må gemme ting rundt på hotellet, og hvis ikke det er en mulighed, kan man altid finde emner, som børnene skal finde.

Find selv på flere kreative lege, som kan underholde børnene.

Legetøj

Legetøj, som squishes jo også er, kommer i mange støbninger. Hvis man køber andet specielt legetøj, som bliver fundet frem for første gang på ferien, kan det også give en masse sjov og ballade til børnene. Der findes mange ting, der her kan være gode.

Prøv måske at finde noget, der giver mening i forhold til, hvor man er. Er vejret for eksempel varmt, og er der mulighed for vandleg, så kan vandballoner eller vandpistoler måske være sagen. Man skal naturligvis sikre sig, at denne type legetøj ikke bliver brugt mod de forkerte, da man ellers måske ender med at blive en smule upopulær på feriestedet.

Find noget legetøj, som børnene vil elske at lege med.

Sport

Der er ofte mange muligheder for sport på ferie. Er man på et feriested, så vil der mange gange være mulighed for tennis eller lignende. Man kan også tage bolde eller badminton ketchere med.

Man kan også vente med at købe sportsgrejet, når man er nået på ferien, hvis man nu ikke er sikker på, hvilke muligheder der er, inden man tager af sted.

Nogle strande vil også have volleyball baner og lignende, hvis man nu ikke bor på et hotel med muligheder. Og ellers er strandfodbold eller en bold på stranden jo altid godt. Det kan også være, at man som familie kan lave noget sport sammen. Det kan være en cykeltur eller en løbetur. 

Man kan også mange steder komme ud at surfe, enten normal surf eller windsurf. Dette kan være sjovt for de lidt ældre børn, der har fysikken til det.

Alt efter hvad man godt kan lide som sportsaktivitet, så skal der nok være nogle muligheder for at gøre brug af det.

Pool

En pool er altid det ideelle for de fleste børn. Når man er på ferie på hotel eller lignende, så vil der derfor også ofte være en pool. Og der vil ofte være poolredskaber, som de kan lege med.

Er man ikke et sted, hvor der er pool, så findes der rigtig mange udendørs og indendørs vandlande og parker, som kan fungere som mange timers underholdning.

Så længe børnene kan lide vand, så vil poolområder altid være sagen. Og det kan give underholdning dag efter dag efter dag.

Ture i naturen

Det kan også være, at man skulle overveje nogle ture i naturen. Der er mange forskellige muligheder de fleste steder. Det kan enten være hiking eller en køretur til et specielt sted, hvor børnene kan se noget spændende natur.

Er man en familie, som normalt godt kan lide natur, så er det bare at komme ud og opleve den.

Museer og seværdigheder

Har man børn, der interesserer sig for kultur, så vil der altid være gode muligheder. Det kan være museer, som kan noget specielt og har et spændende børnevenligt fokus.

Det kan også være historiske ruiner, som kan give mulighed for, at børnene kan kravle rundt på de tilbageværende fundamenter og lignende.

Slotte kan man også komme til at se mange steder, og der vil naturligvis også være mange andre steder, som kan give noget kulturelt til børnene og hele familien.

En gåtur i et historisk centrum, hvor der måske bliver plads til en is eller lignende, som kan få den kulturelle medicin til at glide lidt nemmere ned, kan også være en mulighed.

Man skal huske på, at det ikke altid kun er en ferie for børnene. Og kan børnene ikke være alene på hotellet, og det kun er en selv, der har lyst til at komme på kulturopdagelser, så må man finde en måde, så det kan lykkes og ikke bliver en ubehagelig og kedelig tur for de mindste.

Mange muligheder

Der er naturligvis mange muligheder for underholdning, og disse er kun nogle få af dem. Det hele afhænger meget af stedet, man tager til. For mange steder tilbyder også underholdning til børnene. Og hvis man har valgt et af disse steder, er man måske fri for overhovedet at finde underholdning til børnene selv.

Uanset hvad er en god squishy altid en god ide til turen dertil, og turen hjem.





 

Menu
Top